Til håndvask og til bad
Et blandingsbatteri blander koldt og varmt vand, så det vand, der kommer ud af vandhanen eller bruseren har den rigtige temperatur. Blandingsbatterier til brusenichen kaldes også for brusearmaturer. Engang var der typisk en kold og en varm hane på armaturet, og så var din opgave at justere, indtil temperaturen var, som du ønskede. I dag kommer de fleste armaturer med en indbygget termostat, der klarer justeringen af temperaturen, så du blot skal dreje på et enkelt håndtag.
Brusesæt eller fast armatur?
Brusearmaturer får du både som brusesæt med et løst brusehoved, du kan tage af, og med et fast brusehoved, der er monteret på enten væggen eller i loftet.
Den mest udbredte type bruser er den med aftageligt brusehoved til brusesættet. Dette kan sættes fast på bruserens stang eller tages af og bruges som håndbruser. Det giver en særlig fleksibilitet, som den faste bruser ikke har. Særligt hvis brusesættet sidder ved et badekar, er det fordelagtigt at vælge, da man let kan indstille højden på brusesættet, og på den måde passer det både til børn og voksne.
Før i tiden var de faste brusere meget populære, men senere blev det de aftagelige brusere, der blev solgt flest af. Vi ser dog, at brusere, hvor hovedet ikke kan tages af, bliver mere og mere populære igen, især på grund af de flotte regnvejrsbrusere. En sådan bruser kommer med et stort brusehoved, der giver bløde vandstråler i massevis. En regnvejrsbruser - også kendt som en rainshower, regnfalds- eller bare regnbruser - kræver en smule mere afkalkning af brusehovedet, end andre brusere gør. Den behagelige regnvejrsfunktion gør også, at bruseren bruger mere vand end almindelige brusere. Men netop den store mængde vand skyller hurtigere sæbe og shampoo væk, og på den måde bliver vandregningen ikke større, da badet tager knap så lang tid.
Hos Gulv og Fliseeksperten finder du et bredt sortiment af armaturer i høj kvalitet. Der er et væld af muligheder til brusere, vaske og køkken, og armaturerne kommer i forskelliges designs og modeller. En del af vores udvalg kommer i forkromet design, der giver en flot og holdbar finish, som også er let at rengøre.