De fleste toiletter anvendes mange gange hver dag, og skal derfor være både praktiske, pæne og slidstærke. Skal du lave helt nyt badeværelse eller blot renovere dit nuværende, så er du kommet til det rette sted. Vi er nemlig eksperter i salg af toiletter, og vi sikrer dig nogle gode kvalitetsprodukter, som du kan have glæde af i rigtig mange år.
Det er utrolig vigtigt, at dit toilet fungerer som det skal hver eneste gang. Der kan være stor forskel på toiletter, ikke mindst i forhold til udseende og funktioner, og derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser, inden du bestiller dit nye toilet hjem.
Her på siden vil vi gerne hjælpe med at gøre dig lidt klogere på, hvad du skal overveje og hvorfor. Læs derfor med herunder, hvis du ønsker inspiration og gode råd til køb af dit nye toilet.
Find det rette toiletstol til badeværelset
I dag findes der mange forskellige typer af toiletter, og de varierer i både størrelser, design og funktioner. Der findes naturligvis stadig det klassiske toilet som alle kender – det gulvstående toilet, der står direkte på gulvet med skyl-funktioner, der er placeret på selve toilettet. Det er ikke nødvendigvis en særlig æstetisk løsning, men heldigvis er designet blevet forbedret væsentligt igennem de sidste mange år. Har du i forvejen et toilet, der står på gulvet, så vil det umiddelbart være den nemme løsning at skifte det ud med et magen til, da der skal en lidt større renovation til, hvis du vil skifte til et væghængt toilet.
Et væghængt toilet finder du til gengæld oftest i alle nybyggede hjem. De fleste synes, at det er en pænere løsning, da den er mere simpel og fylder mindre i rummet. Ligeledes er et væghængt toilet også mere praktisk, da det er nemmere at rengøre både omkring og under toilettet. Dette type af toilet kræver dog lidt mere arbejde, da der skal bygges en cisterne dertil, hvorfra toilettet skal hænge og trække vand. Ikke desto mindre er det en populær løsning og et godt valg for dig, der fx skal bygge et helt nyt badeværelse.
Noget andet du kan overveje er, om du skal investere i et toilet uden skyllekant. Flere producenter er begyndt at designe toiletter uden skyllekant, da det forhindrer bakterier i at samle sig oppe under kanten, og det gør samtidig rengøringen væsentligt nemmere.
Spar penge med et nyt toilet
Hvis dit toilet er gået i stykker, så giver det sig selv, at der skal et nyt til. Men der kan også være andre årsager til at skifte toilettet. Vidste du godt, at du kan spare rigtig mange penge, ved at bytte et gammelt toilet ud med et nyt? Er dit toilet af ældre dato, så er det garanteret ikke fremstillet med vandsparefunktion, ligesom stort set alle nye toiletter er. På alle nye toiletter kan du nemlig også vælge imellem både et lille skyl og et stort skyl. Med et nyt toilet kan du derfor skylle ud med god samvittighed over for både miljøet og din pengepung.
Vælg blandt mange populære mærker
Her hos Gulv og Fliseeksperten er vi glade for at kunne tilbyde dig nogle gode toiletter i kvalitetsdesigns fra anerkendte mærker. Du kan vælge imellem brands som Ifö og Gustavsberg, og her finder du både hængetoiletter og gulvstående, samt betjeningsplader og separate sæder. De fleste vælger et klassisk hvidt toilet, men føler du dig modig, så overvej et sort toiletsæde eller en skylleknap i messing eller kobber. Vælger du et toiletsæde med soft close, så får du et praktisk sæde, som du kan skubbe til uden, at det slår hårdt mod porcelænet.
Som du nok kan høre, så findes der virkelig mange forskellige muligheder, når det kommer til toiletter, og den løsning du vælger, skal afhænge af din personlige smag og ikke mindst dit behov. Er du stadig i tvivl om, hvilket toilet der vil være den bedste løsning, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi er eksperter på området, og dermed kan vi hjælpe dig med at træffe det helt rette valg.
Monter selv dit nye toilet
Har du ikke selv før prøvet at montere et toilet, så er der umiddelbart ingen grund til panik. Plejer du at være god med dine hænder, så er der god chance for, at du også kan finde ud af at montere et toilet. Dog skal du være opmærksom på, at vandtilførslen skal lukkes, inden du går i gang. Har du ikke selv mulighed for at lukke for vandet, så er du desværre nødt til at have hjælp af en professionel. Når du køber et nyt toilet hos os, så følger der en udførlig manual med, som forklarer i detaljer, hvordan du skal gøre.
Lad os gøre det nemt for dig
Vi ved alt om, hvor vigtigt det er med nogle gode sanitære løsninger til hjemmet, og derfor udvælger vi altid nøje vores brands og produkter for at sikre en høj kvalitetsstandard. Når du køber et toilet hos os, kan du derfor altid regne med at få fat i et solidt produkt, det helt sikkert vil leve op til dine forventninger. Vi stræber altid efter at levere dine varer i løbet af 3-5 hverdage, og vi tilbyder altid fri fragt. Så bliver det ikke meget nemmere for dig at være kunde hos os. Vælg derfor dit nye toilet her fra siden i dag – vi glæder os til at tage imod din ordre.